Hvis du vil spille hos os….
er der enkelte krav der skal opfyldes. Det koster 30kr til holdkassen pr spildag, som dækker transport af fællesudstyr samt indkøb af nyt. Første spilgang er dog gratis i lejeren. Efter 3 måneder forventer vi at du har en baggrundshistorie liggende klar, at dit kostume er relativt færdigt og at du viser engagement på holdet med opsætning og nedpilning. Vi er et socialt hold med fokus på kultur og lejr spil. Vi holder gerne arrangementer i løbet af måneden, enkeltstående kultur scenarier for holdet samt overnatninger i skoven inden spilgangene.
Beskrivelse
Ambasaden er et sammenrend af rouliske borgere, der primært er delt ind under 5 grupper: ambasade & handel, triskele kirken, druiderne, ambasade garden og kroen. Udover dette er der små grupperinger og enkelt personer der holder til i ambasadens neutrale område.
Mange af skovens beboere benytter ambasaden som samlingspunkt, både til handel, til at slappe af i kroen, rets sager og lignende.
Tøj
Når du skal lave et kostume som rouler, bør du tænke brydningstiden med asetro og kristendommen i Danmark, dvs omkring år 1050 – 1150.
Dette betyder for mændene lange kofter i vikinge snit, pose / rusbukser, strudhætter og kapper med spænder.
For kvinderne betyder det kjoler eller særke i vikinge snit / tidlig middelalder, men da kvinderne ikke bare er små kønne nips ting hos roulerne, men både kæmper og indgår på lige fod med manden, er bukser også højeste mode.
Den hvide farve er helliget druider og vølvers cermonielle dragter.
Triskele kirken benytter sig primært af rød, brun og lilla, alt efter hvilken af de 3 guder man repræsentere. Ofte tilsættes sort som sekundær farve.
Den blå farve er landets national farve.
Værdier
En rouler har som udgangspunkt særlige stærke følelser til sit land, sin klan og sine venner.
Man har en stor national følelse.
Man respektere sin klan, og sin familie.
Man står ved sine venner, og vender dem ikke ryggen.
Samtidigt har man en stor ærefrygt til sandheden, hvilket gør at en rouler altid står ved sit ord, og ikke lyver.
Roulere betragter troskab som en meget vigtig ting, og en roulers loyalitet til dem han skylder den er næsten ubegrænset. Det er en meget stor æresbevisning for en person hvis en rouler sværger ham troskab. Tilgengæld lægges der også meget i den troskab. En Rouler der sværger troskab til en herre opgiver hermed al sin ejendom til sin herre (formelt) og lægger sin fulde formåen til dennes tjeneste. Som gengæld skal denne tage personen under sin vinge, og "iklæde" ham passende (igen formelt). Dette vil sige at herren tildeler vasallen en gave der skal være hans på livstid og gøre ham til en værdig tjener. Dette vil sige at vasallen får sine egendele igen (på stedet da de jo kun skænkes af ord) plus måske en passende gave til at øge vasallens tjene formåen. Dvs. våben, hvis personen ikke selv ejede disse; flere våben til forbedring af vasallen; en kone, til avl; landejendom, til at opretholde en hær og beskytte pågældende land; eller en mission/opgave. Kort sagt en herre skulle sørge for at hans tjenere var ham værdige, da deres tilstand jo afspejler hans egen velmagt.
Det er også en herres pligt at beskytte sine vasaller efter bedste evne, hvadenten de selv er godsejere, eller blot soldater i hans hær.
Kunst og håndværk
Roulere er kendt for at være gode håndværkere. Både indenfor læder, metal og træ. Juveler har ikke den store interesse, dette overlader de til dværgene.
De fleste sange og legender overleveres via aftener om bålet, da det skrevne ord tidligere har været Tyvens værk, men med landets udvikling er det gennem de sidste år blevet mere og mere almindeligt at flere roulere kan læse og skrive.
Magi
Magi og troldom er to forskellige ting
Kort forrtalt:
Magi er godt. Magi er kunst, og dens udøvere er dygtige
Trolddom er ondt. Troldom er falskt og hører ikke til i verden. Dens udøvere er uærlige.
Magi er en kunst, der er af det gode. Magi er en direkte forlængelse af gode dyder og kunstskaber som medicin, brygning, smedekunst, mod, våbenkunst, sang, filosofi og så videre.
Magi knytter sig ikke kun til magikere, præster og druider, men udøves i mindre grad også af almindelige roulere, hver gang de, fx, synger.
Ikke sagt at roulere ikke kan forstå at magi er mere magisk end ølbrygning, men roulerne ser ikke noget klart skæl mellem den magiske kraft i en helbredende formular, og den berusende følelse det kan have at synge en god sang eller drikke en rigtig god vin.
Magi er dog helligt. Derfor er det forbudt at forsøge at tildrage sig magi uretmessigt. Roulere må derfor ikke glo på magi der bliver udført, og skal undgå at røre ved magi der ikke vedkommer dem selv. Ellers forbryder man sig imod den der udøver eller modtager kunsten.
Til sammenligning kan det siges at en rouler ikke gladelig ser på folk der drikker god øl, uden selv at deltage.
Når en brygger tapper det første anker af et færdigbrygget fad gør han det med ryggen til eventuelle tilskuere, og først når han selv har erklæret sig tilfreds vender han sig om og præsenterer sin kunst, sit værk, sin magi.
Andre eksempler på hvordan kunst går hen og bliver magi er når smedekunst udvikler sig til alkymi, og sværd (og hestesko) bliver magiske.
Urtekunskab, der udvikler sig til helbrederkunst. Dyretæmmere der opnår evner til at tale med dyrene. Jægere der bliver i stand til at høre eller se overmenneskeligt, eller tage form som dyr. (Her er roden til Roulernes Bersærkermytologi)
Trolddom er at tilrane sig nogle kræfter eller evner der ikke er ens egne, og som ikke retmæssigt tilfalder en. Væsner der ikke hører til eller som ikke passer ind i roulernes verden falder ind under denne kategori.
Trolddom knytter sig til alt hvad der er falskt. Derfor er trolddom tættere knyttet sammen med edsbrud, fejhed og tyveri, end med magi.
I nyere rouisk tid efter overgangen til Ragiltroen er vantro og hedenskab også blevet trukket tæt ind til trolddomsbegrebet.
Hvor det er forbudt at se på magiske handlinger fordi man derved låner eller tager uretmæssigt, er det ligeså forbudt at betragte trolddom, men det er fordi urenheden og ondskaben smitter gennem øjnene, såvel som ved lugt, lyd og berøring.
Elvere er oprindeligt i roulernes verden magiske, men betragtes også som trolddom på grund af deres falskhed og farlighed. Det er derfor Elvere ikke må se roulerne i øjnene. Der knytter sig mange myter til hvad der sker for mennesker der ser en elver direkte i øjnene.
I roulernes verden er en necromantiker en kunstner der har en større kundskab om døden end de selv. Roulerne ved godt at mange af de ting en nekromantiker kan og gør, er trolddom, og derved er ondt, men samtidig er roulernes allervigtigste ritual, nemlig det der vedrører Vækkelsen af Jorgo, Krigeren, der er manifestationen af døden og de døde, et meget necromantisk ritual.
Selvom meget necromanti er ondt, kan noget necromanti altså have nødvendige, livgivende, og dermed magisk karakter.
Kærlighed
Kærlighed er for en rouler, en del af livet på godt og ondt.
En rouler har som udgangspunkt kærlighed til sit land, sin klan og sine venner.

Samtidigt har man en stor kærlighed til sandheden, hvilket gør at en rouler står ved sit ord, og ikke lyver.
I krig og kamp
De fleste roulere har en basis træning i kampens kunst. Både mænd og kvinder.
Roulere bruger ikke pladerustning, men sværger til ringbryje og læderrustninger. Hjelme er en vigtig del af en roulers kamp tøj.
I kamp benytter roulerne sig af 3 primære kampformer: skjoldmur til de tungt pansrede, hit’n’run til de lette og artilleri til dem der ikke er til nærkamp.
Fra barn til voksen
Ved fødslen er der 2 muligheder. Enten knæsættes barnet af familien, eller bliver sat ud for at dø. Der findes dog historier om børn der er sat ud, der enten er blevet samlet op af roulere med større hjerter, eller på andre måder er vokset op alligevel.
Børn hjælper til ved forældrenes erhverv fra de er små, samtidigt med de trænes i kampens kunst.
Ved 10 års alderen besluttes det om barnet skal sendes til druiderne. Det er oftest barn nummer 2 der sendes til oplæring her, da man som udgangspunkt regner med at den først fødte arver forældrenes ejendom.
De fleste drenge kommer i en alder af 15-16 år til at stå i ledding i den rouliske hær i minimum 3 år, hvor de bor i Roulondalen.
De fleste piger bliver i en alder af 13-14 år, nogen dog først senere, sendt til østsiden af Bjerget Cebryn, hvor de lærer at begå sig både som kvinde men også som kriger. De lærer om urtekunst, kamp og lignende. De bliver på Bjerget i optil 3 år. Nogen vælger herefter at blive, og træder ind som Valfylkie.
Piger anses som voksne når de er 16-17 år, og drenge når de er 18-19 år.
Samfund og kultur/byer og drift
Geografi:
Indbyggertal: ca 72.000
Roul-Assin betragtes til dagligt som et forenet rige. Riget er ganske vist opdelt i fem jarledømmer, hvor de lokale herremænd har stor magt, men den notoriske følelse blandt roulerne af at høre sammen i et kulturelt fællesskab gør denne opdeling underordnet. Jarledømmerne forstår at sameksistere i en fredelig harmoni, og der hersker en udbredt forståelse af at denne opdeling udelukkende er båret af praktiske hensyn.
I hver af de enkelte jarledømmer finder man dog en unik livsstil, og der er ofte store forskelle i tilværelsen fra det ene til det andet. Roulernes loyalitet ligger dog først og fremmest hos deres folk, og disse indbyrdes kulturelle forskelle kommer aldrig i vejen for den jævne roulers følelse af loyalitet overfor sit land og folk.
ROULONDALEN
Roulondalen er egnene syd-øst for det store bjerg Cebrym, der udgør hele rigets centrum. Det er en ugæstfri egn, der igennem årene er blevet affolket, og nu kun bebos af nogle få slægter. Særligt er der mange kvinder i jarledømmet, da store dele af den mandlige befolkning gennem tiderne er faldet i krig. Roulondalen er kendt for sine krigskyndige kvinder, kaldet valfylkiemøerne, der i deres mænds fravær har måttet træde frem og forsvare deres hjem i krigstider. Igennem årene har de udviklet deres færdigheder i en sådan grad, at man nu med stor stolthed lader dem indgå i den rouliske hær på lige fod med enhver mand.
Jarldømme Roulondalen, 1 stamhus
Større byer:
Keltosheim tidligere kendt som Roulon
Øverstes titel og navn: Jarl Mardo af klanen Keltos
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 5000
Har siden Roul-Assins begyndelse (for ca 1000år siden) været landets hovedstad. Efter dronning Sidas indsættelse, er byen ikke længere hovedstaden i Roul-Assin. Det har altid været her landets konge eller marsk har været bosat. Dette har været naturligt eftersom dette har været det tætteste forsamlingspunkt på Det hellige Bjerg Cebryn. Indbyggerne er kraftigt påvirket af den gamle tro. Det er her den rouliske hær er i ledding når den ikke er i kamp.
Adelsdal:
Øverstes titel og navn: Than Thorstein Ketilson
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 1500
Den nordligste by i Roulondalen. Befolkningen her er tyndet kraftigt ud, grundet mandefald i hæren. Mange ældre og enlige kvinder. Lever primært af afgrøder fra agerbrug.
Skovly:
Øverstes titel og navn: Than Kyran Madix
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 1500
Skovly er en lille by på 1500 indbyggere, længest inde i Roulondalen.
Byen er kraftigt druidetro, og er den by der liger tættest på den hellige kilde der flyder fra Bjerget Cebryn. Det Hellige Træ, hvorfra Roden til alt Godt kommer fra, vokser ved kilden.
Det siges at der under den hellige kilde ligger en grotte, hvor Urmødrene bor. Mange har ledt efter denne, men ifølge myterne, har kun De 5 Kongedøtre fundet denne.
I udkanten af byen har man bygget 9 langhuse til stamhusenes brug når der er møder ved Tingstedet.
Byen ligger idylisk ved den nordlige grænse af Vinterskoven, men hvor dele af denne skov har store åbninger, er skoven omkring Skovly tæt. Det er umuligt at marchere en hær igennem skoven i dette område. Det virker som om skoven har sin egen vilje, og ønsker at beskytte området.
Toradstad:
Øverstes titel og navn: Than Sigurd Sigmundson
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 3000
Klassificeres som en større by. Mændene herfra holdes så vidt det er muligt uden for hærtjeneste. Byen bruges primært til at brødføde den rouliske hær, og er derfor koncentreret om at opdyrke jorden. Udover det er der flere ganske store svinefarme.
Sælingsdalen:
Øverstes titel og navn: Than Leif Erikson
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 200
Er Roul-Assins mest øde by, indbyggermæssigt, dog er den størrelses mæssigt ganske stor. Den er lettere barrikaderet, da den bruges som en reserve bastion, i fald Donum Hallivold skulle falde. Dette er endnu ikke sket, men med den store aktivitet af orker i området ved Donum Hallivold, regner indbyggerne kun med det er et spørgsmål om tid. Forsyninger herfra afgår med jævne mellemrum til Donum Hallivold, da de fleste i byen har familie der er udstationeret her.
Den hellige by Cebrynheim:
Øverstes titel og navn: Ypperstepræst af Ragil Valka den første
Ypperstepræst af Djorka Den første Gode
Ypperstepræst af Fanabina Den anden Første datter
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 3000
Roul-Assins nyeste by. By er skudt op i år 18 EH, og er et betydeligt fæstningsværk. Den er lagt her af den nyligt oprettede rouliske Triskelekirke. Hele formålet med placeringen var at hindre de af den gamle tro i at komme til det hellige bjerg. Ligeledes har den til opgave at holde de hellige indbyggere på bjerget fra deres troende følge i Roulon. Roul-Assins første stavkirke er placeret her.
Donum Hallivold i Rustbjergene.
Øverstes titel og navn: Borgherrer Gramin af klanen Øksafjord
Fanabinas udvalgte Liva af klanen Skarphedin
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 1500
Donum Hallivold er et af Roul-Assins ældste fæstningsværker. Det blev bygget for at holde ork angrebene tilbage fra Rustbjergene. Fæstningen er altid bemandet med minimum 50 krigere. Ud over det er der normalt en fast stab på ca 20 indbyggere, primært fra Sælingsdalen der vare tager maden, rengøring og kurer tjeneste.
Det hellige Bjerg Cebryn og Mur-Ollavan, Den Hellige By
Øverstes titel og navn: Ærkedruiden Harm
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 2000
Øst siden af det hellige bjerg Cebryn er delt op i tre niveauer. I skoven der støder op til bjergets fod, bor små enklaver af rouliske hellige jægere. Disse har til opgave at beskytte bjerget for uvedkommende. Fra slutningen af skoven og op til ca en tredjedel af bjerget bor valfylkiemøerne i små grupper af 6-8. De lever og træner her i en ca periode af 2 år af gangen. Den midterste tredjedel af bjerget er befolket af de rouliske druider. De er fordelt over den nederste del af dette område. Længere oppe har de en samlingsplads og en lille by, som er forbundet med hinanden af en stor stentrappe. Den nederste plads får de færreste indbyggere i Roul-Assin at se. Hvis de inviteres hertil, er det under eskorte af de rouliske jægere. For at blive inviteret hertil,skal det være fordi druiderne har brug for en, eller at man har givet udtryk for at have brug for rådets hjælp. Byen der ligger øverst er forment adgang for alle andre end druider og vølver, dog kan landets regent føres hertil af druide cirklens øverste, dog med bind for øjnene. Dette er et af Roul-Assins helligste steder, og bliver blandt andet brugt til druidernes begravelses plads. Trappen her op til er udsmykket med de afdøde druiders kranier, da deres styrke menes at sidde her. På denne måde går den videre til de andre druider.
Den øverste tredjedel er forment adgang for alle, undtagne den øverste druide. Det siges at den gamle ånd Rok, landets skaber og beskytter bor på toppen af bjerget.
VALHORST
Valhorst er en svært befæstet egn i det nordøstlige hjørne af Roul-Assin. Det er her, de værste ork angreb finder sted, og af samme årsag har befolkningen gennem tiderne trukket sammen i større og mere velbeskyttede byer. De mange krigshandlinger har tvunget folket i Valhorst til ihærdigt at træne deres kampfærdigheder, og de regnes nu for nogle af de bedste krigere i Roul-Assin. Roulerne her er barske og hårdføre, men lever også et liv i evig frygt for nye angreb. Det har gjort dem ængstelige og varsomme, og de er tilbøjelige til blot at isolere sig bag deres tykke mure og afskære enhver kontakt til omverden.
Jarldømme Valhorst, 2 stamhuse
Større byer:
Hovedstad: Donum Skarphedinstad
Øverstes titel og navn:Dronning Sida den første af Roul-Assin
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 5000
Et af Roul-Assins prægtigste og største fæstningsværker, udført kun i træ. Fæstningens yderste murer går helt ud i vandet ved Ishavet, og er derfor en af de eneste byer med en egen havn. Skarphedin klanen bor selv midt i fæstningsværket på en bakke med den oprindelige træ barrikade omkring deres bygninger. Det har endnu aldrig været muligt for en angribende fjende at komme helt ind til deres langhus.
Skarphedinstads krigere er vidt berømte over hele Roul-Assin for at være de mest hårdføre og modige krigere. De står oftest forrest i en skjoldmur når der er blæst til kamp. De kæmper ud fra nogle fastlagte mønstre og der findes ikke bedre skjoldbrydere end disse folk.
De fleste resurser kommer fra havet hvor de både lever af fisk og sæler.
Vejret er ganske ublidt her, hvilket gør det svært at dyrke afgrøder. En større besætning af malkekvæg holdes dog på de omkring liggende områder.
Stamkirken valgte at tage en tidligere træl fra denne by som deres Ypperste præst for Ragil. Valka den første boede her.
Ketilheim
Øverstes titel og navn: Baron Djormin af klanen Øksafjord
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 1700
Ketilheim er en større by, på ca 1700 indbyggere. De er samlet omkring Klan Øksarfjord, der er kendt for at være en ærlig og retfærdig familie, der dog har svært ved at komme mere til magten. Baron Djormin har får ikke længe siden fået giftet sin ældste søn ind i klan Skarphedin, for på denne måde at fastslå sin magt position i Jarldømmet. Hans søn er herefter blevet borgherrer på Donum Hallivold.
Indbyggerne lever primært af at opdyrke jorden, samt militær tjeneste.
Vökelfjord
Øverstes titel og navn: Than Einar Jonsson
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 2500
Byen startede med blot at være en lille flække, men i takt med de andre byer i området blev oftere og oftere angrebet af orker, valgt flere at flytte væk fra disse og til Vøkelfjord. Byen er ny blevet befæstet med et mindre barrikade værk. Byen er i en stor omkreds belagt med flere former for afgrøder. Byen har som regel et større overskud af mad, hvilket primært sælges videre til Ketilheim og Skarphedinstad. Vøkelfjord var en af de første byer til at tage De Ti Sande Guder til sig, og snakker stadigvæk om at de havde et af de første templer for de sande. Byen er ganske velhavende, primært grundet deres salg af fødevarer.
Nordheim:
Øverstes titel og navn: Than Dwyn Goraidh
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 500
Nordheim er en lille bygd på ca 500 indbyggere, der alle primært er engageret i fangst og produktion fra havet.
En stank breder sig omkring byens store produktion af sælspæk, der laves til olie.
Som om denne stank ikke var nok, er der på østsiden af byen lavet et kæmpe opsæt af stativer til tørring af fisk, som sælges videre til de omkring liggende byer.
Isafjord
Øverstes titel og navn: Than Ragnar Myhle
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 350
At kalde Isafjord for en by ville være en overdrivelse. Det er primært en teltlejer bestående af omkring 65 familier der alle lever af havet. Indbyggerne kommer fra det meste af nordekysten, og er her primært i sommer månederne. Vinter månederne er for kolde, så der søges der til de større byer. I perioder bliver ""byens” indbyggertal kraftigt forøget. Dette er når Mallerne er på vej til og fra togt, her bruges Isafjord som provianterings plads. Indbyggerne er ikke meget for at lade disse fjerne slægtninge ankre op her, men de har som regel mange gode varer med, samt de ligger en god sjat penge for at få fyldt forsyningerne op. I løbet af de sidste år, er flere og flere dog begyndt at bygge deciderede huse og små bygninger og et mere organiseret bysamfund er stille og roligt undervejs.
Midheim:
Øverstes titel og navn: Than Felim Shamus
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 2500
I tidligere tider var Midheim en anselig handelsby, med gode adgangsveje til Ishavet og videre derfra.
Efter Dronning Sidas indsættelse, er det blevet besluttet at gøre byen, samt et stort stykke af de tidligere opdyrkede marker til et fæstningsværk.
Derfor er en stor del af tangen, hvorpå byen ligger, nu blevet befæstet. På en bakketop, er der blevet bygget et område bag de første 2 ringmurer, som er blevet til fæstningens centrum. Her er der blevet rejst 9 store langhuse med tilhørende småbygninger til de 9 stamhuses repræsentanter, i tilfælde af landet kommer i krig.
Hele fæstningen er blevet selvforsynende, dog er de små havne pladser der tidligere lå ved fjorden, blevet bygget større, så der nu er plads til drageskibe. Hele havneanlæget er blevet beskyttet af store træpalisader, samt 2 store porte der kan trækkes op. På alle tider ligger der et drageskib klar til hver af stamhusene.
SCHWARZWALD
Schwarzwald er den nordlige del af Roul-Assin. Jarledømmet består primært af skove øerne i Ishavet. Befolkningen her er kendt som store tænkere, og de værner nidkært om historierne fra gamle dage. De er overordentlig gammeldags anlagt, og af alle roulere er det dem, der har været mest modvillige mod at omvende sig til De Sande Guder og de nye tider, som denne religion bragte med sig. Det er alment kendt i Roul-Assin, at hvis man ønsker at lære om fortiden og om viden, der er glemt andre steder i verden, så må man rejse til Schwarzwald. Det er ligeledes her, de fleste af roulernes druider lever deres liv hvis de ikke er på Bjerget.
Området er ikke tæt befolket, men har kun 3 større forsamlinger på fastlandet. Resten af beboerne lever i små adspredte enklaver eller på øerne, hvor bakker, bjerge og skov giver mulighed for en større tør plet.
Jarldømme Schwartzwald, 2 stamhuse
Større byer:
Donum Wald
Øverstes titel og navn: Jarl Borgherrer Myrkjatan af klanen Schwartzwald
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 3000
Donum Wald er uden sammenligning den største by og fæstning i Schwartzwald. Borgherrerne der har boet her, har altid været Marskens mest trofaste støtter, grænsende til det fanatiske. Alt hvad der kunne undværes af forsyninger sendtes herfra til Marskens by Keltosheim. I marskens tid ligesom nu trænes så mange mand som muligt i krigs kunst, for at kunne indgå i den rouliske hær. Igennem den sidste store del år, har der altid været medlemmer herfra i Kongen af Narabonds Sorte regimenter, og de der har udmærket sig specielt har aftjent i Den sorte Legion, Regentens personlige livvagter. Efter dronning Sidas indsættelse, er de blevet beordret hjem. Enkelte har dog valgt at blive tilbage i Narabond.
Få ting vil vokse i Schwartzwalds marskland, men de er dog kendt for nogle fantastiske rodfrugter, der trives fantastisk under disse forhold.
Den gamle tro er i højsædet i byen, og der ses ofte druider og jægere på gennemrejse. Ligeledes er nogle af de bedste skjalde og historie fortællere født og opvokset her. Jarlen vil ikke høre tale om at skifte tro til De Ti Sande Guder.
Ormheim
Øverstes titel og navn: Baron Helge af klanen Ormetunge
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 2500
Baron Helge er overhovede i Ormheim der ligger for få kilometer fra foden af det hellige Bjerg Cebryn. Han er en af de største donations givere til Druiderne på bjerget. Uden ham skulle de bruge unaturligt meget tid for at overleve rent madmæssigt. Mange jægere er kendt for at komme fra Ormheim. Byen har Schwartzwalds største beholdning af kvæg og fjerkræ. Byen er omkranset af et lavt pælehegn, og just på den anden side, ligger diverse opdrættere. Dette er med til at byen altid lugter fælt. Den gamle tro er fast forankret her.
Baronen er altid loyal overfor Jarl Schwartzwald, og gør hans mindste bud.
Ishavn:
Øverstes titel og navn: Than Fion Fachtna
Primære trosretning:Druidetro
Antal indbyggere: 750
Ishavn tæller ca 750 indbyggere. Dog er der ikke mere end ca 500 i selve byen. De resterende 250 har bosat sig i de få områder hvor det er muligt at dyrke jorden.
Den primære indtægt kommer fra sæljagt, som foregår via kajakker, da større både har problemer med at navigere i det klippefyldte vand udenfor kysten.
Indbyggerne er rimeligt selvforsynende, men når de alligevel skal fragte deres sæler til videre forarbejdning, tager de til Isafjord, hvor der bliver handlet. Herfra sendes deres sæler til Nordheim.
Nogle af de bedste rouliske sømænd kommer herfra, da de kan navigere både som ingen andre.
Bergheim:
Øverstes titel og navn: Than Comgan Bedwyr
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 750
Bergheim er en arbejdslejr der er vokset til en by med ca 750 indbyggere.
Da der ved landets start blev lavet en aftale med dværgene om ikke at mine i deres bjerge, Rustbjergene var for farlige og man aldrig ville drømme om at oprette minedrift i Det Hellige Bjerg, blev det hurtigt nødvendigt at finde et sted hvor man kunne mine jern og andre metaller til produktion af primært våben og rustninger.
Der går en fast karavane rute fra Bergheim til Ormheim, hvorfra skibe fragter malmen til Donum Wald. Herfra sendes det til Donum Steinheim, hvor landets bedste smede bearbejder det.
Der blev i Kong Harax af Keltos regeringsperiode (1192 EJ – 1211 EJ) lavet en aftale om, at der skulle sendes tiende til Kongen og Ærkedruiden af alle ædelmetaller såsom guld og sølv. Ædelsten skulle der sendes tiende af til kongen.
Aftalen er stadigvæk gældende.
Yngvarstadt:
Øverstes titel og navn: Than Sorley Archie
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 500
Byen der ligger som Roul-Assins nordligste.
500 indbyggere der fordeler sig primært på fiskeri, minedrift og jagt.
Det meste af hvad der bliver udvundet på øen, bliver fragtet til Skarphedinstad til videre forarbejdelse.
Mellem den sydlige kyst og bjerkæden, tæt på floden af smeltevand, ligger der en stor enklave af element druider, primært inden for vandets hjerte
Björngaard:
Øverstes titel og navn: Ættefader Valk af klanen Björnlod
Primære trosretning: Ragil Stamkirken
Antal indbyggere: 350
Björngaard ligger på grænsen mellem Blådal og Schwartzwald men hører officielt under Jarlen af Schwartzwald.
Byen har på nuværende tidspunkt ca. 350 indbyggere.
Byen bestod for mange år siden primært af 3 klaner: Björnlod, Lokfort og Bjôrr.
Efter en del år, hvor Björnlod og Lokfort havde ligget i uenigheder dræbte Lokfort klanen Björnlods overhovede, og broderen til denne kendt som Valk, overtog som overhovede.
Han udryddede hele Lokfort klanen samme aften og brændt ved hjælp af Ragils kræfter hver enkelt af deres hytter ned.
Klanen Bjôrr blev herefter lagt ind under Björnlod, der nu regerede byen enevældigt.
Byens centrum er en stort anlagt kirke, ment som værende gudhjem for alle de sande guder, men efter nedbrændingen kun for Ragil.
Kirkens spir er prydet af en stor dobbelt Ragil rune, kirkens vartegn i Björngaard.
Under Himmelkrigene er der blevet bygget en stor mur rundt om kirken, så den nu kan bruges som et forsvarsværk midt i byen.
Byen er udover kirken kendt for Ragils Næve, en kampgruppe for de bedste krigere i området, samt for deres torveplads, hvor der næsten ingen tyveri foregår.
Byen har valgt at holde fast den gamle Ragil tro. Dette gør at de mere og mere har forskanset bag murene i byen, da de har erklæret druidetroen for en kætterisk tro, og mener Triskeletroen trækker sine kræfter fra samme sted som Druiderne.
Bitre
Øverstes titel og navn: Than Stein Herdísarson
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 2000
Bitre er ikke kendt for meget andet end at være Roul-Assins mest centralt anlagte by. Dette gør den til en yndet markedsplads hver sommer. Folk mødes fra nært og fjernt, fra alle 5 Jarldømmer for at hygge sig i hinandens nærvær og lade gamle forviklinger vige for en kort periode. Byens høvding har været klog nok til i udkanten af byen, at bygge en masse markedsboder der står der hele året. Ved udlejning af disse, på byens vegne, kan byen tjene nok til at de kan købe sig til de fleste forsyninger under markedet så de har til resten af året. Når de har sat boderne i stand efter markedet så de igen er klar, bruges tiden primært på at kamp træne. Grundet byens økonomiske gevinst på markedet, har byen en af de bedste kampgrupper som på alle tider tæller minimum 150 mand i de bedste ringbrynjer og hjelme. Disse krigere sørger naturligvis for byens sikkerhed under markedet, men er ellers klar til at tjene områdets Jarl. Den gamle tro er fremherskende her, men flere og flere er begyndt at tilbede De Ti Sande Guder, men primært i det skjulte. Det er ikke noget man snakker om i Bitre.
BLÅDAL
Blådal er rigets nordvestlige egn, der ligger op til Darkonien og i overvejende grad er udgangspunktet for roulernes handel med dværgene. Blådals folk er glimrende handelsmænd, og deres varer bliver omsat for store summer. Også udenfor Roul-Assins grænser er handelsmænd fra Blådal anerkendt som troværdige og loyale kontakter. Også deres smede er kendte i store dele af verden. De har lært deres færdigheder fra dværgene selv, og udveksler stadig erfaringer med Darkoniens folk. Disse mangfoldige kundskaber har da også ført til, at Blådal nu er det rigeste af de rouliske jarledømmer og genstand for en ihærdig misundelse blandt mange af de omkringliggende riger.
Jarldømme Blådal, 2 stamhuse
Større byer:
Donum Steinheim
Øverstes titel og navn: Jarl Borgfrue Kjersti af klanen Hallfred
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 3000
Donum Steinheim er en af de få fæstninger i Roul-Assin der er bygget helt af sten. Dværgene har en stor del af fortjenesten for dette. Forholdet mellem Klan Hallfred og de nær boende dværge har altid været sublimt. Dette så meget at der fra den sidste generation Hallfred har været en søn der igennem en længere periode har boet hos dværgene. Hans navn er Thorstein, men efter han af stamkirken blev udvalgt til at være Djorkas Ypperste præst, har han taget navnet dværgene gav ham, Goden. Han er derfor nu kendt som Den Første Gode blandt stamkirkens tilhængere. Hans storebror, den kommende borgherrer ved deres mors snarlige død, Bjørnstein Hallfred, er af stamkirken blevet udnævnt til at være Djorkas Udvalgte. Han har derfor ansvaret for både at beskytte indgangen fra dværgenes rige til Roul-Assin, men også til opgave sørge for handlen og de gode relationer mellem de 2 folk.
Indbyggerne i Steinheim er kendt for at være nogle af Roul-Assins bedste smede og stenhuggere. Da byens indbyggere er eftertragtet over det meste af landet samt i det sydlige af Narabond for deres håndværksmæssige evner, er det de færreste der har tid til at dyrke jorden.
Torhalla
Øverstes titel og navn: Baron Thau af klanen Oxon
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 2500
Den tidligere borgherrer af Fort Keltos, Baron Malcoy af klanen Oxon boede her. Hans tvilling Connor overtog pladsen som Borgherrer af Keltos, da deres far døde og Malcoy var nødt til at vende hjem for at overtage magten. Efter Connors død, har hans søn Thau overtaget titlen som Baron. Han er dog for ung til at bestridde pladsen, som derfor bestrides af hans fars plejesøster. Byen lever primært af at være handelsplads og dyrke jorden. Mange af indbyggerne er væk i længere tid af gangen, da de sætter store karavaner op med varer fra hele Roul-Assin og dværgenes rige Darkonien. Disse sælges herefter i det meste af Narabond især i de omkring liggende lener.
Bjarg
Øverstes titel og navn: Than Olaf Haraldson
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 3000
Bjarg er en større by der har primært fokus på handel og opdyrkning af marker. Indbyggerne holder sig primært til at handle internt i Jarldømmet da de andre byer ikke tænker så meget i produktion af mad. Det hænder, oftere og oftere at de sender karavaner mellem Darkonien og Narabond. En af Roul-Assins få sølvminer ligger lidt uden for byen.
Vaedderberg:
Øverstes titel og navn: Than Séarlas Logan
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 1000
Vaedderberg er en by på omkring 1000 indbyggere.
Byens indbyggere er primært beskæftiget inden for 3 erhverv: Opdyrkning af marker til foder, opdræt af kvæg til mad og læderproduktion samt soldater der er trænet i de gamle dværge discipliner armbrøst bedre kendt som stålbue samt skjoldformationer som svinefylkningen, skjoldmuren og spidsformation.
Fra kvæget der opdrættes, sendes skindende til Bjergly, til videre produktion.
Bjergly:
Øverstes titel og navn: Than Áedh Muir
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 1500
Bjerglys primære funktion er bearbejdning af læder.
Herfra garves der skind på Bjergets vestside, hvilket er med til at danne myten om at Roulisk læderrustninger fra Bjergly, kan holde til flere angreb. Myten går på at Jægeren Hern henter skindene om natten, tager dem til sin grotte på Bjerget Cebryn, får derefter at hænge nye magiske skind tilbage.
Der er blevet bygget en lille bygd ved Bjergets fod til skindgarverne. I dette område er der desværre en stor indavlsprocent, da de færeste kan holde ud at være i nærheden af garverne grundet stanken. Derfor ender det ofte med at forhold starter internt i bygden, og derfor leder indavl med sig.
En stor del af byens befolkning har opgaven med at lave læder om til rustninger til den hird der er sat til leding i Roulondalen.
De resterende indenfor læderproduktionen laver primært tøj, sko, tasker og andet hverdags udstyr.
Byen er ganske rig økonomisk.
Berse
Øverstes titel og navn: Than Eógan Treasach
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 300
Berse er den vestligste by i Roul-Assin og er den by der ligger længst væk fra alt. Byen er officielt underlagt Jarlen i Blådal, men grundet dens placering er der ikke nogen der rigtigt holder øje med den. Byen lever lidt deres eget liv uden megen indblanding udefra. Byens folk er i andres øjne ikke helt raske mentalt. De er meget glade for naturen og har det med at eksperimentere med svampe og andre naturmidler der sætter dem i en tilstand af en anden verden. Nogen af de mægtigste druider er kommet herfra, ligeledes er nogen af de voldsomste bersærker krigere kommet herfra. Deres krigere er kendt som Bjørnene da de gerne kæmper iført skind og klør fra dette dyr. Ikke mange af dem kæmper med våben, men går direkte i nærkamp. Der går mange rygter omkring denne by, men hvor meget der er sandt er ikke sikkert.
Hjardaholt
Øverstes titel og navn: Than Erik af klanen Raevenlorn
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 2500
Hjardaholdt er kendt for deres fængsel, Stormgard. Stormgard ligger op mod bjergene og har før hen været en yderpost for dværgene. Yderposten blev ikke brugt mere, og Roulerne fik lov til at overtage den, så fremt de lovede ikke at grave sig længere ind i bjergene.
Hjardaholdt har deres hoved familie, Raevenlorn huset, som er leder af ”De Røde Ræve”, der udover er der omkring tretten større og mindre klaner, familier, som har slået sig ned I Hjardaholdt og høre under Raevenlorn husets styrer.
Hjardaholdt har et tæt samarbejde med Donum Steinheim, Torhalla og Vaedderberg.
Stormgard:
Øverstes titel og navn: Højforhøre Janus Magnusson
Kaptajn af Garden Valrana af klanen Raevenlorn
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 50
Fængslet der tårner sig højt og majestætisk bag Hjardaholdt.
Fænglset blev i første omgang bygget inden i nogle gamle dværge ruiner, som de fik lov til at bruge, så længe de lovede ikke at grave sig dybere ind i bjerget. Roulerne har ind til videre holdt deres ord, men de ved også at dværgene holder øje med dem.
Da man fik flere og flere indbygere i Hjardaholdt, og flere kriminelle i Stormgard indså man at man blev nødtil at bygge fænglset større. Her brugte man den urørte slette foran fængslet, til at bygge barakker og andre faciliteter, til de folk der boede der når de havde deres vagter. Dette gjorte at man rykkede hvad man hidtil havde haft af vagt, læge og anden faciliteter ud af dværge ruinen og fik fri gjort pladser til flere forhørs lokaler og deslignende.
Det lyder måske markabert, men man fandt det desværre nødvendigt, og med den slags fanger de nogen gange fik ind, så krævede det at man havde bedre og større kapaciteter end førhen.
Man byggede ogå to, forholdsvise store boliger, på hver sin side af Stormgards nye port. En til Gardens leder og en til Højforhørs lederen. Desuden gravede man tunneler under den ydredel af Stormgard, hvor der siges at være plads til at rumme størreste delen af Hjardaholdt befolkning, skulle byen en gang komme under angreb.
Tågedalen
Øverstes titel og navn: ?
Primære trosretning: ?
Antal indbyggere: ?
Tågedalen ligger i bunden af en dyb dal, hvor der altid er tåget grundet vejrforholdene. Det er næsten umuligt at se mere en 10 meter frem for sig, hele døgnet, hele året.
Som om dette ikke var nok til at holde folk væk fra området, så er det meste af dalen befolket af udøde og skeletter. En sjælden gang imellem ses der noget der ligner almindelige mennesker i området, men lige så snart de bliver råbt an, forsvinder de ind i tågen igen. Der går rygter om både druide ritualer der er gået galt, samt om narabondiske morticister der har slået sig ned her, væk fra nysgerrige øjne.
De få indbyggere i området omkring Tågedalen er nogen af de mest skræmte i Roul-Assin, men blandt unge roulere ses det som en form for manddoms prøve at overnatte i nærheden af dalen. Folk flytter som regel hurtigt herfra igen. Flere har prøvet at undersøge hvad der sker i området, for blot at forsvinde og aldrig blive set igen.
MARKENHORST
Markenhorst er beliggende i rigets sydvestlige hjørne, og det er det jarledømme, som grænser op til Narabond. Det er en frugtbar region med enge og sletter, som gentagne gange er gjort til genstand for stridigheder mellem de to riger. Det er i Markenhorst at de fleste af Roul-Assins fødevarer bliver dyrket, og de er ligeledes kendt for deres enestående bestand af stridsheste. De fleste af de roulere, der i disse tider opholder sig i Narabond, er fra Markenhorst, og igennem årene er narabonerne ligeledes begyndt at bevæge sig den modsatte vej, med det resultat at kulturen efterhånden er blevet en smule ud-vandet i denne egn.
Jarldømme Markenhorst, 2 stamhuse
Større byer:
Kolfinnaheim
Øverstes titel og navn: Jarl Lovsiger Oddgrimm af klanen Kolfinna
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 3500
Kolfinna klanen har igennem mange generationer været kendt for at være et langsomt, men meget grundige overvejende tænkere. Dette er grunden til at de oftere end andre af stamhusene har haft titlen som stamhusenes Lovsiger.
Byen lever af handel med deres mad produkter. En stor del af byens indbyggere er af narabondisk afstamning, hvilket passer klanen ganske udmærket, da de forhåbentligt kan holde narabonerne fra at angribe området. Klanen er uden tvivl Jarldømmets rigeste familie. Mange af de omkring liggende byens indbyggere arbejder i markerne her.
Rognstad
Øverstes titel og navn: Baron Olaf af klanen Rognvald
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 3000
Baron Olafs by ligger centralt midt i Markenhorst. Han var en af de mest trofaste støtter af Marsken. Byen lever primært af agerbrug. I denne by er den gamle tro kraftigt fremherskende hvilket yndes stort af baronen. Så ofte som muligt betaler han bjergets druider for at afholde Blot og ceremonier på markerne der ligger omkring byen, for at få åndernes gunst til et større høst udbytte.
Svindal
Øverstes titel og navn:Than Bjarni Bergthorsson
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 2500
Svindal er som navnet antyder mere eller mindre en stor by, befolket af svine opdrættere. Byens indbyggertal overgås mange gange af antallet af svin. Stanken fra byen er ubeskrivelig. Byen er den sydligste, hvilket gør at mange udefra kommende har deres første møde med en Rouler her.
En stor del af svinene føres af karavaner til Roulondalen hvor de slagtes til hæren.
Krag
Øverstes titel og navn: Than Gunnar Knutson
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 2500
I tidligere tider boede nogen af Roul-Assins bedste tømrer her på grænsen til Santillia skoven, hvor der var masser af tømmer at hente. Den gang gik træ grænsen helt til hvor byen ligger nu. Elverne har siden hen advaret om at fældes der mere af deres skov vil det få katastrofale følger for byen. Herefter begyndte man at opdyrke jorden med ager brug i stedet.
Hvededal
Øverstes titel og navn: Than Ve af klanen Valgard
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 1500
Markrup
Øverstes titel og navn: Than Rolf Trygve
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 1500
Antavang
Øverstes titel og navn: Than Olav Håkonson
Primære trosretning: Druidetro
Antal indbyggere: 1500
Hvede dal var for 200år siden den eneste by i området ud over Rognstad.
Som markerne og befolkningen voksede, dukkede hurtigt 2 nye byer op. Nord og syd for byen begyndte bønderne at sætte telte op, så de ikke skulle så langt for at komme til deres del af markene. Nå man stop på en lille bakke uden for Hvededal, kunne man ikke se andet end marker så langt øjet rækkede. Dette er stadigvæk det samme, dog kan man fra bakken skimte de 2 andre byers bål bavne. Disse bruges nu til at kommunikere med mellem disse tre byer. Der findes ikke marker i Roul-Assin som giver bedre udbytte end disse. Grunden forventes at være på grund at at de ligger på vestsiden af det hellige bjerg, og derfor kan ligge i læ for blæsten, men få masser af sol.
Mark områderne er så store at der under høsten hyres bønder ind fra alle omkring liggende byer, inklusiv de narbondiske. En stor del af høsten sendes til bjergets druider, en endnu større del sendes til hæren, og alligevel er der masser til at sælge af, både til Roul-Assin og Narabond.
Donum Roulon
Øverstes titel og navn: Borgherrer Osvald Asmund
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 250
Donum Roulon er det fæstningsværk der har skiftet plads flest gange i Roulernes historie.
Da det blev bygget første gang, lå det lidt syd for hvor det nu ligger. Det lå på den plads der i Vinterskoven nu er kendt som Den Gamle Mineby. Derefter blev det af Marsk Mardo rykket 400 meter længere sydpå, og skiftede navn til Fort Keltos.
Da Keltos klanen ikke længere sad på magten i 18 EH, skiftede det igen navn til Donum Roulon.
I 22 EH, efter Dronning Sidas indsættelse, rykkede det tilbage til den Rouliske grænse, 800 meter længere nordpå.
Her er der nu bygget et stort fæstningsværk med en stor port i midten, så trafikken til og fra landet kan reguleres.
Sida valgte i samme ombæring at trække de fleste soldater tilbage til grænse posten.
Roulernes Ambassade i Nordlenet, tidligere kendt som Fort Keltos/ Donum Roulon
Øverstes titel og navn: Ambassadør Olaf af Skarphedin, tidligere Olaf Slagtersøn
Primære trosretning: Triskeletro
Antal indbyggere: 25
Ambassaden har været meget igennem siden den startede som fæstning.
Den har både huset Marsken, haft besøg af alle former for ondskab, antallet af indbyggere har svunget fra 4 til 75, trosretninger er blevet skiftet mellem Druidetro over de sande guder til Triskeletroen.
Ordner har boet her, drabelige opgør er sket inden for murene, kroer har blomstret op for at forsvinde igen.
Dette er spydspidsen i det Rouliske land, om det har været gennem kamp eller diplomati.
Her bliver landets suverænitet opretholdt.
Ledere og hierarkiske strukturer
Roul-Assin har gennem de sidste 728 år skiftet mellem 3 former for styreform: Høvdinger, Monarki og Vasalskab.
Fra 764 EJ til 767EJ ledes landet af 9 høvdinger. Disse høvdinger bliver landets 9 stamhuse.
Fra 767 EJ til 1407 EJ har landet monarki med Keltos klanen som kongeslægt.
Fra 1407 EJ til 22 EH er landet underlagt Vasalskab til kongeslægten i Narabond, hvilket gør at Keltos klanen bliver indsat som Marsk af Roul-Assin.
Fra 22EH og frem bliver landet igen regeret af en monark. Denne gang er det Sida af klanen Skarphedin der bliver valgt at stamhusene til at være Dronning.
Familien
Familien betyder ligeså meget for en rouler som ens fædrelandskærlighed.
Er man uden klan navn, er man ingen ting, man ses ikke som ligeværdig.
Derfor sættes der megen ære omkring ens familie og klannavn, og flere generationer kan kædes sammen med en dårlig beslutning truffet af en tidligere generation.
Klaner bosætter sig ofte i samme by, for på denne måde at have mere at sige. I antallet ligger styrken.
En normal familie tæller forældre og 2-4 børn. Ofte flytter bedsteforældre ind i familiens hus når de ikke længere er i stand til at varetage en normal hverdag.
Holdning til de andre racer
Dværge: Prises højt, og nyder den største respekt.
Elverne: Betegnes som Tyven. Roulerne mener ikke man kan stole på dem.
Grønhuder: Fjende billedet, da der gennem de sidste mange hundrede år har været angreb fra denne race mod hele østsiden af landet.
Sortelverne: Landet Roul-Assin har ikke haft kontakt til denne race. Dog ser man skeptisk på dem, da det menes at de er i familie med elverne. Kommer man direkte fra Roul-Assin, og ikke har mødt dem før, bør man være nervøs og frygtsom overfor dem.
Mennesker: Meget blandede holdninger, eftersom der er så mange forskellige tilhørsforhold.
Norrdland: Ses som ”brødre” da roulerne udspringer herfra.
Imperiet: Fjende, efter alle de angreb de har rettet mod roulerne.
Narabond: Meget blandet. Både grundet tilflyttere fra Narabond, og rouliske udflyttere der har slået sig ned i Narabond. Dog har det tidligere vasalskab også skabt store holdningsmeninger mellem roulerne.
Emyr: Skeptiske da de benytter så meget magi/trolddom. Dog værdsættes de for at holde Imperiet fra landets grænser.
Andre lande: Man har muligvis hørt om dem, men med mindre man er handlende eller meget berejst, ikke noget man har decideret holdning omkring.
Religion
Der er grundlæggende to forskellige religioner.
Der er Triskeletroen som er en gudetro hvor Ragil, Fanabina og Djorka er guder.
Og så er der Druidetroen, hvor verden blev skabt af mægtige ånder for længe siden, men hvor egentlige guder snarere er mægtige væsner der lever på jorden forskellige hellige steder.
Enkelte i landet har bibeholdt den gamle Ragilstamkirke som deres primære, og igen andre har taget De Ti Sande Guder til sig.
Druidetroen består af de 5 hjerter der er symboliseret ved Vindens Hjerte (Luft), Sandets Hjerte (Ild), Havets Hjerte (Vand), Skovens Hjerte (Jord) og Bjergets Hjerte (Blod).
Den repræsenteres i det daglige af Druider og Vølver i landets mange enklaver.
Roulernes skabelses beretning tager udgangspunkt i denne tro.
Den øverste indenfor troen er den ærkedruide der sidder på toppen af Det Hellige Bjerg Cebryn
Triskeletroen er symboliseret ved 3 guder kendt fra Basilikaen i Narabond: Ragil, Fanabina og Djorka. Den primære forskel er at Triskeletroen ser dem hver i sær som en manifestation af 3 af de gamle ur ånder.
For Ragil er drejer det sig om Hern, Værn og Stand
For Fanabina drejer det sig om Dana, Ceridwin og Iorwin
For Djorka drejer det sig om Rok, Bjerget og Dværgene.
Ragilstamkirken, er en 3. religion i Roul-Assin, der primært bliver opretholdt i Björngaard i Jarldømmet Schwartzwald.
Troen tager sin begyndelse i år 1405 EJ hvor Airix gradvist tog magten fra sin fader Groatox der lå for døden.Der var stadigvæk en gruppe Thaner der støttede Groatox’ politik, og som ikke ønskede at slutte fred med Narabond.
Da Airix tog magten stod de åbent frem imod ham, og forlangte at han enten måtte tage sin faders krone, eller berede sit folk på endnu en strid. Striden kom ikke. Airix var hurtig og fik de fleste oprørere isoleret eller taget til fange inden de kunne nå at samle deres styrker, og nu var det Airix tur til at stille krav.
Han forlangte at de oprørske Thaner skulle konvertere sammen med resten af folket, og tvang Thanerne til at sværge på dette. Bundet af så mægtig en ed, som de nu havde nedkaldt over sig selv kunne de kun følge den og stod til at skulle sværge troskab med de ti sande guder fra Narabond.
Men da dagen oprandt og de skulle sværge troskab til de nye guder rettede 9 af Thanerne deres sidste anslag mod Airix. De erklærede at de ikke ville tjene nogen mindre fyrste end kong Groatox, og derfor svor de kun troskab til den gud der i Narabond hedder Ragil, og sagde at han var den kriger der før hed Jorgo, og at de nu ville tjene ham, som de havde tjent Groatox.
Sådan gik det til at en gruppe Thaner grundlagde Ragilkirken af Roulon.
Thanerne undgik at være troløse, for ragilkirken i Narabond er tro mod kongehuset, og hylder ligesom roulerne en krigsmægtig adel.
Dette er også baggrunden for at Ragilkirken og druiderne aldrig er kommet i åben strid, fordi de er forenet omkring det ønske, at roulerne skal ledes af en roulisk konge.
Trosretningen omkring De Ti Sande Guder kan der læses mere om i Nirahambogen.
Historie og myter
Skabelsen
Før der var andet var der 3 æg der lå i det ældste mørke. Det mørke der hedder Grimjod, men som af andre folk kaldes Zaradziel eller Hel.
Hvor længe de tre æg lå der er der ingen der ved, men en dag udklækkedes det ene æg, og ud kom den mægtige kæmpefugl Rok.
På indersiden af æggeskallen levede der en masse ånder. Disse ånder blev nu frie, og begyndte at fare hid og did. Rok tog en af dem, Jægeren Herne, der var den stærkeste, og sagde: ”du skal vogte de to æg der er tilbage når jeg ikke selv kan gøre det, for der er mange onde ånder. Jeg ved det, for jeg var selv inde i ægget med dem”. ”som hjælper skal jeg finde en tjener til dig der kan gøre opgave lettere for dig.” Han fandt en ånd der var stærk og ivrig, og kaldte ham for træl, og gjorde ham til jægerens tjener.
Men tjeneren var i virkeligheden Tyven, og der gik ikke længe før han så sit snit til at blive alene med æggene. For at Rok ikke skulle se noget stak tyven blår i øjnene på ham, og stak så af med æggene.
Det er således tyvens skyld at vi skal se dårligere om natten end om dagen, for det er netop forskellen på nat og dag, om det er det gode eller det dårlige øje han har åbent.
Jægeren satte efter tyven så snart han fik dette at vide. Han jagtede ham uden at standse, og omsider blev tyven indhentet. Da tyven var bange for jægerens vrede værgede han for sig med den ene arm, tabte det ene æg og det knustes.
Men ægget var ikke færdig udruget, og der kom ingen mage ud af det. I stedet kom jorden Niraham, og inden længe fyldte den mere end noget andet. Det var en frodig og frugtbar jord, og der kunne leve mange dyr og vokse mange skove, men da ægget ikke var ruget færdigt ud var der også både lidelse og død, og mange af ånderne sloges med hinanden. Jorden var ikke perfekt, og det er tyvens skyld.
For at sikre det sidste æg byggede Rok en rede på toppen af det helligste bjerg Cebryn. Her ligger ægget og venter på at det en dag er rede til at blive klækket.
For at vogte bjerget hidkaldte Jægeren Herne sine to brødre; Værn, den mægtige beskytter, hvis skjold er ubrydeligt og Stand, den hellige hvis spyd kan nå alle fjenders hjerte. Herne tog bolig i en grotte på bjerget, mens Værn vogter fra slætten og Stand fra skoven.
Rok kunne ikke både holde øje med sin tabte mage der nu var jorden under ham, og ruge på det sidste æg. Derfor valgte han tre vølver blandt ånderne til at pleje jorden og tilse ægget. Han gav dem en hule under det mægtigste træ, at bo i, og det er et træ af dette træs slægt, der blev til roden til alt godt. Navnene på de tre Vølver, som også er kendt som Urmødrene, er Dana, Ceridwen og Iorwen, men det er muligt at de er de samme som guderne Rina, Sissiana og Fanabina
Fra under træet hvor vølverne bor sprang der en kilde. Den kilde løber forbi den by der nu er kendt som Mur-Ollavan, de lærdes by, og videre ned i dybdalen hvor det hellige ting finder sted.
Sprog
Roulerne bruger det narabondiske sprog som udgangspunkt,efter de mange års vasalskab der har været.
Dog er der en del ord og vendinger, ordsprog og lignende der har holdt fast fra det norrdlandske sprog.
Skriftsprog er delt mellem narabondisk, dværge runer og norrdlandske runer.
Rouliske / Norrdlandske ord:
At gøre bod: Genoprette ære, kompensere for dårlig gerning
Bundan Up: udtryk for skål, eller mere præcist "bunden i vejret"
Clappa - At være klodset, feks en klodset person. "Han er da Clappa!"
Dana: udtryk for en rigtig vaskeægte roulisk kvinde, f.eks. "hun er en vacker dana..."
Dana-økse: en meget langskaftet økse, der går ejeren til over hagen. Den bruges primært som krigsvåben, men er samtidig også et kæmpe statussymbol. Kun ægte hirdsmænd og roulere af meget høj status kan tillade sig at bære et sådant våben (bønder og kvinder kan få et spyd!).
Donum: Befæstet by. Titel og betegnelse
Esben Tolvfinger: Person der ødelægger noget eller er "klottan", en umulius. Bruges ofte ved dårligt håndværk og om lærlinge der ikke laver deres ting ordenligt.
Fremganger: [fremm-gang'e] formelt udtryk der betyder noget i stil med "fremgang ønsker jeg dig og din slægt". Bruges som farvel eller god rejse som et pænt og formelt udtryk. Kan også benyttes som et ønske om "god bedring/godt helbred", eller "held og lykke".
Frille: typisk en rig mands elskerinde, eller træl han holder i sin seng, kvinden opnår en højere status alt efter hvem det er der hun ligger med, som regel bliver hun respekteret højt fordi ingen tør behandle hende skidt af frygt for ham eller dem hun ligger med. Ifølge gammel overtro siges det også at bringe alskens uheld at gøre en frille vred eller fortræd. Som oftest er frillen pyntet med masser af smykker, givet til hende af hendes beundrere.
Fylkhuvat: [fylk-hu-vat] person der løber med hovedet forrest, ivrig, overmodig, naiv; kan også bruges som skændselsudtryk, her "tåbe".
Gjesan: [gjee-san] udtryk der bruges om en svag eller syg person. Eller som skændselsudtryk, her fesen og dvask.
Glerig: [glee-rik] bruges som udtryk for væmmelse, eller ækel, utiltalende, ulækker
Griflak: Et nedsættende udtryk der bruges om våben der ser skrøbelige, mærkelige, uduelige, grimme og niddinge-agtige ud, f.eks. kastespyd, orkvåben, "human-fighter" våben, Atlas-kummefrysere-på-pind o.lign
Hattemager: Skældsord for folk som laver ligegyldige og dekadente ting
Hird: det norrlandske udtryk for en herremand, storbonde, høvding eller konges personlige hær. En meget ærefuld post der yder meget respekt.
Huskarle: Stående soldater
I ledding: At samle tropper til krig
Jarl: Gammel høvdingetitel som dværgene fandt på for at kunne skelne de stammer der var under deres beskyttelse fra dem der ikke var. Senere den fornemmeste højadelige titel, som kun tilfalder de fem øverste klanoverhoveder i Roul-Assin.
Jovist: [joo-hvist] jasåååå, ja eller "ser man det"
Kanske: [kan-sje] udtryk for "måske" eller "det kan da godt være".
Karrig: [kar'ri] en person der ærgerrig og grådig, f.eks. "en karrig nidding"
Kjenna: [sjen-na] betyder "vi kendes" eller "vi kender hinanden". Bruges som uformelt og hurtigt udtryk for goddag, farvel og hej.
Klottan: udtryk der bruges når en person er klodset eller klumpet. Man kan altså "klotta" i det, gøre noget dumt. Eller selvbebrejdende, "hvor er jeg fjollet".
Lindat: små mængder, lille
Marsk: Hærfører. Øverste titel der kan tildeles en roulisk Jarl. Der er kun én marsk ad gangen. Der var tradition for at Jarlerne valgte marsken, men det er ikke længere gældende efter monarkiets genindsættelse.
Nidding: en person der er dømt på tinge til nidding. Andet udtryk for usling, "navnløs" eller betydningen uværdig til at bære et navn. Æreløs - Og alle ved jo at ære er ALT!
Nimandssnak: Evighedsdiskussioner. Referer til de ni første druider på bjerget, der diskutere og snakker til deres død.
Skitvark: [skit-vark] bruges om dårligt arbejde/resultat, eller "skidt værk", eller om uønsket arbejde/resultat/drejning. Andet ord for "møg" eller "øv".
Skratthuvat: [skratt-hu-vat] bruges om en person der ikke er ret i hovedet/blød i bolden, fjollet, idiot, særling.
Skrattling: se "Skratthuvat"
Skøttan: Må Guderne beskytte dig/holde hånden over dig. Bruges når man vil ønske nogen en sikker rejse, når nogen nyser, eller som udtryk for "hav en god jagt/held og lykke med din jagt!"
Sluttan: udtryk der bruges ved afslutningen af en handel/aftale. Betyder "er vi enige/færdige?" eller "Har vi en aftale/handel?" Brydes aftalen når der er blevet givet hånd og begge har sagt sluttan, kan edsbryderen på tinge dømmes som "nidding".
Stridsmål: [striets-mål] livsmål eller formål, "der hvor man gerne vil ende". En beslutning.
Svinefylk: en meget populær kampformation, hvor der dannes et spydhovede af skjolde. Denne formation bruges så primært til at bryde andre skjoldmure med.
Tinge: et mere eller mindre religiøst sted, hvor man mødes for at træffe beslutninger om alskens ting og sager, udfordre til holmgang, aftale mandsbod for en udåd, dømme folk til nidding, udnævne høvding mv.. Ting der sagt på tinge er at regne for lov og skik. Der må ikke medbringes våben på tinge!
Tvekamp: Kamp mellem to personer om strid
Vacker: udtryk for smuk eller skøn
Val: Kampplads. Gammelt Norrlandsk udtryk, der bruges i alle Norrlandske områder.
Valfylkie:Kvinderne der bor på den hellige østside af Roulon. Lever uden mænd, da mændene i området er faldet i kamp. Bærer alle våben, og er kendt for deres nådesløshed overfor mænd.
Vintersolhverv: udtryk for det norrlandske bud på en juleaften
Ånd: Kraft eller guddom, ond eller god, der skal respekteres.
Rouliske / Norrdlandske ordsprog:
At gå til den hellige kilde: At pisse
Blod og ikke land, gør ægte roulisk mand
Tyvens værk/gerning: Betegnelse for dårlig stil
Brændevin gør kryster modig men ej til kriger!
Du har enkens klarsyn: Man er vis og dygtig, reference til urmoderen Eowin
En roulers ord kan aldrig gøres usagt: En rouler står ved hvad denne har sagt.
Fed kriger falder tungt, land da på din fjende!
Giv andre dit venskab, de skal synge dit kvad når du rejser bort!
Hvis din frændes brynje er mere slidt i ryggen end på brystet, find da en anden frænde!
Hvis du er for langt væk til at din frænde kan lugte din fjerten ved han ikke du står ved hans side
Helt under bjerget: Betyder at men er meget træt (dødsriget ligger under bjerget)
Jægeren er i dig: Kompliment til krigerevner
Kløgtig kriger ved at strådøden tilkommer den sejrende!
Lejesoldater er folk der leger, at de er soldater!
Roulere går til tvekamp i hærtøj: Ulige udstyr, den bedst udstyrede mand vinder
Skriveri er falskneri!
Roulisk tidslinie:
Årstal
Hændelse
450 EJ
De 9 konger / høvdinger bliver sat i grotten.
550 EJ
Kommer ud efter 100 år som druiderne. De er herefter kendt som De 9. De næste 200 år er området, der nu er kendt som Roul-Assin, primært beboet af dværgene samt små grupperinger af mennesker fra Narabond og Norrland.
746 EJ
Høvding Groatox den ædle, bliver far til sin første søn Kelto.
750 EJ – 752 EJ
Den store Dværgekrig har sin begyndelse. Menneske grupperingerne støtter op om dværgene.
763 EJ
Groatox den Ædle dør grundet angreb fra andre klaner. Kelto overtager for sin fader, og prøver nu at samle landets klaner under sig.
764 EJ
Dværgene trækker sig tilbage til deres bjerge og videre mod øst. De giver landet til menneskene, sammen med den blå/hvide farve og navnet Roul-Assin
767 EJ
Kelto vælges som konge af Roulerne, over det nu samlede kongedømme Roul-Assin.
Fra da af Keltorix
767 EJ – 801 EJ
Kong Keltorix
801 EJ – 828 EJ
Kong Owein af Keltos
828 EJ – 865 EJ
Kong Urien af Keltos
865 EJ – 882 EJ
Kong Waljarn af Keltos
882 EJ – 945 EJ
Kong Ialach af Keltos
945 EJ – 978 EJ
Kong Bedwyr af Keltos
978 EJ – 1007 EJ
Kong Brych af Keltos
1007 EJ – 1034 EJ
Kong Cyfaein af Keltos
1034 EJ – 1039 EJ
Kong Crixus af Keltos
1039 EJ – 1070 EJ
Kong Kurrox af Keltos
1070 EJ – 1099 EJ
Kong Artoas af Keltos
1099 EJ – 1153 EJ
Kong Ialach d. II af Keltos
1153 EJ – 1165 EJ
Kong Secovax af Keltos
1165 EJ – 1169 EJ
Kong Grüsix af Keltos
1169 EJ – 1192 EJ
Kong Ialach d. III af Keltos
1192 EJ – 1211 EJ
Kong Harax af Keltos
1211 EJ – 1239 EJ
Kong Bedwyr d. II af Keltos
1329 EJ – 1355 EJ
Kong Kurrox d. II af Keltos
1355 EJ – 1405 EJ
Kong Groatox af Keltos
1405 EJ – 1407 EJ
Kong Aerek af Keltos
1407 EJ
Kong Aerek indgår alliance med Kong Filip af Narabond (1400EJ – 1428EJ). Det rouliske folk er nu vasaler under den Narabondiske trone. Herefter er titlen Marsk.
1407 EJ – 1419 EJ
Marsk Aerek af Keltos
1419 EJ – 1421 EJ
Marsk Cahal af Keltos
1421 EJ – 1443 EJ
Marsk Owin af Keltos
1443 EJ – 1456 EJ
Marsk Phelan af Keltos
1456 – 01 EH
Marsk Gervase af Keltos
1469 EJ / 00 EH
Himmelkrigene raser på Nirahams plade
01 EH – 14 EH
Marsk Goya af Keltos
14 EH- 22 EH
Marsk Mardo af Keltos
18 EH
Triskele kirken opstår i Roul-Assin. Marsk Mardo anholdes i Vinterskoven af Narabondiske tropper udsendt af kongen. Hans ”fængselsophold” forgår ved siden af kongens trone, som hans rådgiver. Landet Roul-Assin er uden direkte ledelse.
21 EH
Den Rouliske Borgerkrig
22 EH
Under Stamhus mødet gøres Triskele troen til stats religion, samtidigt med at vasalskabet under Narabond ophører ved indsættelse af dronning Sida Skarphedin d. I af Roul-Assins