De Edsbundne
De Edsbundne’s holdkultur FOR ÆT OG ÆRE!
Hvis du vil spille hos os….
.... Hvad dette hold vælger at fokusere på i fremtiden, vil blive afgjort den 12-14. juli.
Beskrivelse
De Edsbundne er en hird af edssvorne vikinger, fra de forskellige egne af Norrlandet.
Hirden er grundlagt af ætlingen Ulf ’Rødbjørn’ Gormsøn. Medlemmerne af hirden har til formål at tjene og hjælpe hirdens høvding i at opfylde hans sendefærd.
Denne har han fået givet af selveste kongen af den norrlandske region, kendt som Darkondiska – selveste Hedon Rødskæg.
Hvad denne mission er, holdes tæt og kun hirdens folk ved dette med sikkerhed.
Hirden optager nye krigere, hvis de er af norrlandsk æt og er villige til at give deres ed til hirdens høvding om at beskytte, adlyde og stå bag denne hird i kampen, for at opnå det fastlagte mål.
Hirdens krigere er dog også handlende og hver har deres erhverv, de aktivt holder i hævd, ved siden af deres ed.
Tøj
Hirdens tøj består næsten udelukket af kofte og buks eller rusbuks.
Disse klæder kan dog kan have et væld af forskellige og unikke træk. Deres klæder er primært lavet af hør eller uld, men det er selve klædernes farve der er det bemærkelsesværdige, da deres farver har meget at gøre med deres sociale og økonomiske status.
Dette skyldes af farvningen af stoffet er en stor proces i Norrlandet og de ingredienser der skaber farverne, er dyrere og sværere at fremstille, jo friskere og stærke de er.
Hos de folk, hvis mønter ikke rækker til mere end mad, er tøjet i ufarvet eller brune og grålige farver.
De mere almene, som har en lidt større pung, bærer i stedet farver som orange, gul, grøn og gråblå, der udvindes af planter og nødder.
Velhavende krigere, bærer stærkere farver såsom vinrød, grålilla samt en klarere blå.
Kun konger og jarler har derimod råd til farver som safirblå, stærk lilla, blodrød, for ikke at glemme sort. Trælle bærer hvide kofter.
Udover dette er pels, i form af veste eller som kantebånd på kapper og huer, også alment.
Psykologi
Den almene hirdskrigers tankesæt er den samme som den norrlandske befolknings.
Folket består mest af glade og festlige folk, med brogede tunger, som finder glæder i ting som lege, spil, sange og historier.
De er derimod også et meget fysisk folkefærd og det smitter af på deres opførelse, som kan medføre ”venlige” slagsmål eller andet som tester deres grænser af.
Der er dog de få, hvis sind er mere ustabilt og de er dermed nemmere at gøre vrede end andre.
Disse folk kendes i Norrlandet som ”berserkere” eller bersærke, som de bedre kendes som .
Disse kan under kamp, eller hvis de bliver tirret rigeligt, gå i en nærmet amoklignende trance, hvorved fornuften forsvinder og først vender tilbage efter at krigerens adrenalin er faldet tilstrækkeligt.
Disse krigere er både frygtede og respekterede blandt resten af folket.
Dette skyldes troen på at disse skulle være tættere knyttede til en af folkets primære guddomme.
Men i bund og grund, for at sige det på en anden måde, så er de som folkeslag meget konkurreremindede og dette er bare en af grundene til at dette folk, elsker at teste dem selv mod andre kulturer, i form af vikinge- eller krigertogter.
Pleje
I modsætningen til hvad resten af verden har grund til at tro, så er det Norrlandske folk og derfor også Den Edsbundne hird, meget renlige og går både op i at vaske sig, smat pleje deres udseende, ved at flette hår eller skæg – skulle de have håret langt nok til det selvfølgelig.
Dette har også en del at gøre med deres sociale status og derfor, hvis man er gæst eller vært, gør man sit for at vise sin pragt for andre. Denne norm er dog anderledes for den almene hirdskriger, når denne er i kamp.
Her handler det om at være praktisk klædt. Og det er en almen talemåde at for meget udstyr kan sænke en.
Værdier
Frem for alt, træder æren i fokus i hirden. En mand eller kvinde uden ære, er intet værd. Ens ære kommer dog til udtryk via loyalitet, mod og kunnen. Norrfolket bedømmer en person på dennes kunnen og funktion. Altså så anses en person uden tilhørsforhold eller mål, som ligegyldige. I hirden forlanges det dog også, grundet den ed alle i hirden må tage, at udvise broderlighed til hinanden, på tværs af rang og status.
Dette er for at hirdens mænd kan stole på hinanden og skulle der være optræk til uenigheder, ses det som det bedste, at løse dette med det samme.
Kunst og håndværk
Har man den fornødne mønt til disse, er det også norm at vise sin velstand frem via armringe, halskæder med vedhæng, brocher mm. Visse smykker har dog hierarkisk betydning, såsom halsringen, som er tegn på at man er høvding, ligesom at kongen har sin krone.
Magi
I hirden, som for kulturen, anses magi i to grupper. Det der er naturligt og det der er unaturligt.
Naturlig magi kan være alt fra årstidernes skiften, gaver fra guderne og lignende. Disse anses som tegn på gudernes vilje. I denne kategori ligger også betegnelsen ’galder’, som er sange sunget af krigere, mens de kæmper, som er tilegnet en bestemt guddom, i håb om at guden til gengæld tilsmiler krigeren.
Hvad folket dog anser som unaturligt, er den magi hvor folk trækker fra det der omtales som mana.
Dette ses som trolddom og en vederstyggelighed og anses derfor som kulturelt tabu.
I mellem disse to kategorier ligger hvad der kaldes sejd, som både har det naturlige og unaturlige element i sig. Sejd anses som en kvindelig evne og der ses derfor ned på mænd som praktiserer dette.
Sejd kan både fremkomme som spådomme og beskyttelse, men kan også gøres ondt i form af forbandelser såsom impotens eller mist af livslyst.
Derfor så anses denne kunst både med frygt, samt glæde, når den er nødvendig at benytte.
Kærlighed
Kærlighed og ægteskab er to forskellige ting. Hvad kærligheden angår, så er det hver mand eller kvindes egen sag, men ægteskab er derimod et magtfuld middel til at vinde sig alliancer, så nogen gange må kærligheden ofres til fordel for hirdens bedste.
I krig og kamp
Som kampenhed er holdet ikke videre militært, når de bevæger sig, men når kampen begynder, kender alle deres plads og funktion i skjoldmuren eller kampgruppen.
Fra barn til voksen
Der ses ikke mange børn i hirden udover dem der bliver født ind i hirden, eller dem som bliver sendt til hirden af deres fædre for at ”blive voksen”. I bund og grund anses man kun som barn, indtil man fylder sit 16. år derefter indgår de i de voksnes rækker,nogle gange gennem et manddoms rituel.
Samfund og kultur/byer og drift
Hirden har to ansigter. Når de er ude er de baske krigere, der er villige til at kæmpe for guld, sølv og ære.
Når de er hjemme, optager de hver især deres eget private erhverv, skulle de have et, såsom smed, bager, fisker eller lignende. Andre der ikke har deres at gå til, bliver sat i arbejde af de der ønsker hjælp.
Hirden fungerer derfor også som en lille selvforsørgende bygd.
Ledere og hierarkiske strukturer
I bunden af hirden finder vi de almene hirdskrigere, som danner selve rygraden af selve hirden.
Over dem står huskarlene, som er høvdingens personlige livvagter.
Over dem tårner Thegnkrigerne. Disse krigere der har udført en så gloværdig dåd for deres høvding, at de er en fortælling værdig, modtager til gengæld et tilnavn, som gave fra høvdingen.
Over dem står stalleren, som fungerer som hirdens næstkommanderende.
Over dem alle står Høvdingen.
Ved siden af dette hierarki, finder vi hirdens gestlige, i form af goder, gydjer og vølver, hvis hellige titler giver dem høj anderkendelse i hirden, selvom de hierarkisk ligger i samme kategori som hirdskrigerne.
Selvom visse personer i hirden ikke bryster sig af at være ”krigere”, såsom hirdens gestlige, så ophøjes de stadig på samme niveau som hirdkrigerne. Så sagt kort er en hirdskriger lige med en skjald eller køkkenkvinde. Krigeren har bare mulighed for at blevet ophøjet til noget højere.
Men selvom dette hierarki består, så ses det typisk sådan af mændene har magten udenfor lejren, mens det er kvinderne der har bukserne på inde i lejren.
Familien
Hvad angår i de enkelte familier, som også er en del af hirden, udspiller der sig sit eget hierarki eller ligefremme kønsroller. Hvor manden ses som den der tjener pengene og derfor fungere som overhovedet i familien, er det dog hans kone der sidder med den reelle magt. Det er nemlig konen, som styrer familiens indkomst og forbrug. Manden skal med andre ord, have tilladelse af konen til at købe og sælge noget.
Religion
De Edsbundne er, ligesom deres landsmænd, hedenske af tro.
De følger stadig de gamle veje og traditioner, selvom verden omkring dem har frasagt sig disse veje og i stedet har taget den nye tro til sig. Selvom den norrlandske gudeslægt rummer 11 gudedomme, som hver deres fokus, samt en håndfuld mindre gudedomme, kaldet vætter, så ligger fokusset altid på to.
Alfader Hird.
Æren og dødens gud, stamfaderen til resten af gudeslægten, den norrlandske menneskeslægt og Jerno. Krigen, vredens og styrkens gud.
De Edsbundne’s holdkultur FOR ÆT OG ÆRE!
Hvis du vil spille hos os….
.... Hvad dette hold vælger at fokusere på i fremtiden, vil blive afgjort den 12-14. juli.
Beskrivelse
De Edsbundne er en hird af edssvorne vikinger, fra de forskellige egne af Norrlandet.
Hirden er grundlagt af ætlingen Ulf ’Rødbjørn’ Gormsøn. Medlemmerne af hirden har til formål at tjene og hjælpe hirdens høvding i at opfylde hans sendefærd.
Denne har han fået givet af selveste kongen af den norrlandske region, kendt som Darkondiska – selveste Hedon Rødskæg.
Hvad denne mission er, holdes tæt og kun hirdens folk ved dette med sikkerhed.
Hirden optager nye krigere, hvis de er af norrlandsk æt og er villige til at give deres ed til hirdens høvding om at beskytte, adlyde og stå bag denne hird i kampen, for at opnå det fastlagte mål.
Hirdens krigere er dog også handlende og hver har deres erhverv, de aktivt holder i hævd, ved siden af deres ed.
Tøj
Hirdens tøj består næsten udelukket af kofte og buks eller rusbuks.
Disse klæder kan dog kan have et væld af forskellige og unikke træk. Deres klæder er primært lavet af hør eller uld, men det er selve klædernes farve der er det bemærkelsesværdige, da deres farver har meget at gøre med deres sociale og økonomiske status.
Dette skyldes af farvningen af stoffet er en stor proces i Norrlandet og de ingredienser der skaber farverne, er dyrere og sværere at fremstille, jo friskere og stærke de er.
Hos de folk, hvis mønter ikke rækker til mere end mad, er tøjet i ufarvet eller brune og grålige farver.
De mere almene, som har en lidt større pung, bærer i stedet farver som orange, gul, grøn og gråblå, der udvindes af planter og nødder.
Velhavende krigere, bærer stærkere farver såsom vinrød, grålilla samt en klarere blå.
Kun konger og jarler har derimod råd til farver som safirblå, stærk lilla, blodrød, for ikke at glemme sort. Trælle bærer hvide kofter.
Udover dette er pels, i form af veste eller som kantebånd på kapper og huer, også alment.
Psykologi
Den almene hirdskrigers tankesæt er den samme som den norrlandske befolknings.
Folket består mest af glade og festlige folk, med brogede tunger, som finder glæder i ting som lege, spil, sange og historier.
De er derimod også et meget fysisk folkefærd og det smitter af på deres opførelse, som kan medføre ”venlige” slagsmål eller andet som tester deres grænser af.
Der er dog de få, hvis sind er mere ustabilt og de er dermed nemmere at gøre vrede end andre.
Disse folk kendes i Norrlandet som ”berserkere” eller bersærke, som de bedre kendes som .
Disse kan under kamp, eller hvis de bliver tirret rigeligt, gå i en nærmet amoklignende trance, hvorved fornuften forsvinder og først vender tilbage efter at krigerens adrenalin er faldet tilstrækkeligt.
Disse krigere er både frygtede og respekterede blandt resten af folket.
Dette skyldes troen på at disse skulle være tættere knyttede til en af folkets primære guddomme.
Men i bund og grund, for at sige det på en anden måde, så er de som folkeslag meget konkurreremindede og dette er bare en af grundene til at dette folk, elsker at teste dem selv mod andre kulturer, i form af vikinge- eller krigertogter.
Pleje
I modsætningen til hvad resten af verden har grund til at tro, så er det Norrlandske folk og derfor også Den Edsbundne hird, meget renlige og går både op i at vaske sig, smat pleje deres udseende, ved at flette hår eller skæg – skulle de have håret langt nok til det selvfølgelig.
Dette har også en del at gøre med deres sociale status og derfor, hvis man er gæst eller vært, gør man sit for at vise sin pragt for andre. Denne norm er dog anderledes for den almene hirdskriger, når denne er i kamp.
Her handler det om at være praktisk klædt. Og det er en almen talemåde at for meget udstyr kan sænke en.
Værdier
Frem for alt, træder æren i fokus i hirden. En mand eller kvinde uden ære, er intet værd. Ens ære kommer dog til udtryk via loyalitet, mod og kunnen. Norrfolket bedømmer en person på dennes kunnen og funktion. Altså så anses en person uden tilhørsforhold eller mål, som ligegyldige. I hirden forlanges det dog også, grundet den ed alle i hirden må tage, at udvise broderlighed til hinanden, på tværs af rang og status.
Dette er for at hirdens mænd kan stole på hinanden og skulle der være optræk til uenigheder, ses det som det bedste, at løse dette med det samme.
Kunst og håndværk
Har man den fornødne mønt til disse, er det også norm at vise sin velstand frem via armringe, halskæder med vedhæng, brocher mm. Visse smykker har dog hierarkisk betydning, såsom halsringen, som er tegn på at man er høvding, ligesom at kongen har sin krone.
Magi
I hirden, som for kulturen, anses magi i to grupper. Det der er naturligt og det der er unaturligt.
Naturlig magi kan være alt fra årstidernes skiften, gaver fra guderne og lignende. Disse anses som tegn på gudernes vilje. I denne kategori ligger også betegnelsen ’galder’, som er sange sunget af krigere, mens de kæmper, som er tilegnet en bestemt guddom, i håb om at guden til gengæld tilsmiler krigeren.
Hvad folket dog anser som unaturligt, er den magi hvor folk trækker fra det der omtales som mana.
Dette ses som trolddom og en vederstyggelighed og anses derfor som kulturelt tabu.
I mellem disse to kategorier ligger hvad der kaldes sejd, som både har det naturlige og unaturlige element i sig. Sejd anses som en kvindelig evne og der ses derfor ned på mænd som praktiserer dette.
Sejd kan både fremkomme som spådomme og beskyttelse, men kan også gøres ondt i form af forbandelser såsom impotens eller mist af livslyst.
Derfor så anses denne kunst både med frygt, samt glæde, når den er nødvendig at benytte.
Kærlighed
Kærlighed og ægteskab er to forskellige ting. Hvad kærligheden angår, så er det hver mand eller kvindes egen sag, men ægteskab er derimod et magtfuld middel til at vinde sig alliancer, så nogen gange må kærligheden ofres til fordel for hirdens bedste.
I krig og kamp
Som kampenhed er holdet ikke videre militært, når de bevæger sig, men når kampen begynder, kender alle deres plads og funktion i skjoldmuren eller kampgruppen.
Fra barn til voksen
Der ses ikke mange børn i hirden udover dem der bliver født ind i hirden, eller dem som bliver sendt til hirden af deres fædre for at ”blive voksen”. I bund og grund anses man kun som barn, indtil man fylder sit 16. år derefter indgår de i de voksnes rækker,nogle gange gennem et manddoms rituel.
Samfund og kultur/byer og drift
Hirden har to ansigter. Når de er ude er de baske krigere, der er villige til at kæmpe for guld, sølv og ære.
Når de er hjemme, optager de hver især deres eget private erhverv, skulle de have et, såsom smed, bager, fisker eller lignende. Andre der ikke har deres at gå til, bliver sat i arbejde af de der ønsker hjælp.
Hirden fungerer derfor også som en lille selvforsørgende bygd.
Ledere og hierarkiske strukturer
I bunden af hirden finder vi de almene hirdskrigere, som danner selve rygraden af selve hirden.
Over dem står huskarlene, som er høvdingens personlige livvagter.
Over dem tårner Thegnkrigerne. Disse krigere der har udført en så gloværdig dåd for deres høvding, at de er en fortælling værdig, modtager til gengæld et tilnavn, som gave fra høvdingen.
Over dem står stalleren, som fungerer som hirdens næstkommanderende.
Over dem alle står Høvdingen.
Ved siden af dette hierarki, finder vi hirdens gestlige, i form af goder, gydjer og vølver, hvis hellige titler giver dem høj anderkendelse i hirden, selvom de hierarkisk ligger i samme kategori som hirdskrigerne.
Selvom visse personer i hirden ikke bryster sig af at være ”krigere”, såsom hirdens gestlige, så ophøjes de stadig på samme niveau som hirdkrigerne. Så sagt kort er en hirdskriger lige med en skjald eller køkkenkvinde. Krigeren har bare mulighed for at blevet ophøjet til noget højere.
Men selvom dette hierarki består, så ses det typisk sådan af mændene har magten udenfor lejren, mens det er kvinderne der har bukserne på inde i lejren.
Familien
Hvad angår i de enkelte familier, som også er en del af hirden, udspiller der sig sit eget hierarki eller ligefremme kønsroller. Hvor manden ses som den der tjener pengene og derfor fungere som overhovedet i familien, er det dog hans kone der sidder med den reelle magt. Det er nemlig konen, som styrer familiens indkomst og forbrug. Manden skal med andre ord, have tilladelse af konen til at købe og sælge noget.
Religion
De Edsbundne er, ligesom deres landsmænd, hedenske af tro.
De følger stadig de gamle veje og traditioner, selvom verden omkring dem har frasagt sig disse veje og i stedet har taget den nye tro til sig. Selvom den norrlandske gudeslægt rummer 11 gudedomme, som hver deres fokus, samt en håndfuld mindre gudedomme, kaldet vætter, så ligger fokusset altid på to.
Alfader Hird.
Æren og dødens gud, stamfaderen til resten af gudeslægten, den norrlandske menneskeslægt og Jerno. Krigen, vredens og styrkens gud.